Opskrift

Tærte med Roquefort og bacon

Tærte med Roquefort og bacon

Tilberedningstid: 30 minutter

Forberedelsestid: 40 minutter + afkoling

Ingredienser

Dej: 175 g hvedemel, 1 knivspids salt, 85 g koldt smør i mindre stykker, 1 æggeblomme, 1-2 spsk. koldt vand. Fyld: 10 g smør, 1 finthakket løg, 80 g baconterninger, 3 store æg, 2 dl creme fraiche (eller piskefløde), 100 g Roquefort.

Tilberedning

Hæld mel, salt og smør til dejen i skålen til en foodprocessor. Lad foodprocessoren køre, indtil blandingen ligner brødkrummer. Tilsæt æggeblommen og vandet lidt ad gangen, indtil blandingen begynder at hænge sammen. Vend dejen ud på et meldrysset underlag og ælt den hurtigt til en kugle. Rul husholdningsfilm omkring dejen og lad den afkøle i køleskab i min. 30 minutter. Rul dejen ud på et meldrysset underlag og beklæd en 20 cm springform med dejen (springformens kanter skal være 3 cm). Lad dejen afkøle i yderligere 15 minutter. Forvarm ovnen til 200 °C. Dæk dejen med bagepapir og bagebønner. Bag i 10 minutter. Fjern herefter bagebønnerne og bagepapiret. Sæt tærtebunden tilbage i ovnen i yderligere 10 minutter og bag, indtil bunden er gylden. Lad tærtebunden afkøle. Skru ovnen ned til 190 °C. Smelt smørret på en pande og tilsæt løg og baconterninger. Steg ved svag varme i 8-10 minutter eller indtil løget er blødt og baconterningerne er en smule sprøde. Lad blandingen afkøle. Pisk æg og creme fraiche sammen i en skål og smag til med meget peber og en smule salt. Fordel løg- og baconblandingen på tærtebunden. Drys med Roquefort osten. Fordel herefter blandingen med creme fraiche. Bages i ca. 30 minutter, indtil overfladen er gylden og næsten fast. Lad tærten afkøle 15 minutter inden servering. Servér med grønt salat.