Opskrift

Müesli med mandel og kokos

Müesli med mandel og kokos

Tilberedningstid: 40 minutter

Forberedelsestid: 10 minutter

Ingredienser

200 g store havregryn, 75 g skoldede mandler, 50 g kokosflager, 50 g solsikkekerner, 50 g græskarkerner, 25 g sesamkerner, 25 g hørfrø, 3 spsk. solsikkeolie, 4 spsk. ahornsirup, 75 g rosiner.

Tilberedning

Forvarm ovnen til 180 °C. Hæld havregryn, mandler, kokosflager samt kerner og frø i en skål. Pisk olie, ahornsirup og 2 spsk. vand sammen. Rør væsken sammen med blandingen af havregryn, kerner og frø. Fordel blandingen på en stor bageplade og bag 30-40 minutter, indtil overfladen er gylden. Rør 1-2 gange i løbet af bagetiden. Lad myslien afkøle og rør rosinerne i. Opbevar myslien i en lufttæt beholder. Servér med mælk, yoghurt og friske bær eller banan.