Opskrift

Lynstegt kylling med cashewnodder og asiatiske grontsager

Lynstegt kylling med cashewnodder og asiatiske grontsager

Tilberedningstid: 10 minutter

Forberedelsestid: 15 minutter

Ingredienser

2 stykker kyllingebryst i strimler, 1 spsk. majsmel, 1 fed presset hvidløg, 1 fintsnittet rød chilifrugt, 2 cm renset og revet frisk ingefær, 3 spsk. jordnøddeolie, 200 g asiatiske grøntsager (f.eks. Pak choi) i grove strimler, 200 g blancheret og halveret bimi aspargeskål (eller kinakål eller almindelig broccoli), 45 g ristede cashewnødder, 1 spsk. sojasauce, 1 spsk. kinesisk madvin eller sherry, 1 spsk. sød chilisauce, 1 spsk. honning eller ahornsirup, 1 håndfuld grofthakket koriander.

Tilberedning

Vend kyllingestrimlerne i majsmel og børst eventuelt overskydende mel bort. Opvarm 2 spsk. olie i en wokgryde. Tilsæt kyllingestrimlerne og lynsteg i 2-3 minutter, indtil de er gennemstegt. Læg kyllingestrimlerne på en tallerken. Tilsæt den resterende olie, hvidløg, chilifrugt og ingefær. Steg 1 minut. Tilsæt herefter grøntsagerne og bimi aspargeskålen og lynsteg i yderligere 2-3 minutter. Bland sojasauce, kinesisk madvin, sød chilisauce og honning og hæld blandingen i wokgryden. Lad den simre i 1 minut. Tilsæt herefter kyllingestrimlerne sammen med cashewnødder og koriander. Varm igennem og servér straks sammen med dampet ris.