Opskrift

Auberginedip

Auberginedip

Tilberedningstid: 40 minutter

Forberedelsestid: 20 minutter

Ingredienser

2 store auberginer, 1 fed presset hvidløg, saften fra ½ citron, 2 spsk. Tahini (pasta af sesamfrø), 3-4 spsk. olivenolie, 3 pitabrød.

Tilberedning

Forvarm ovnen til 200 °C. Grill auberginerne hele, indtil skindet er forkullet. Anbring dem herefter i et ovnfast fad og grill dem 20-30 minutter i ovnen, indtil de er bløde. Lad dem afkøle en smule. Pil skindet af og kassér det. Kom auberginekødet i en blender sammen med hvidløg, Tahini og citronsaft. Smag til og blend, indtil dippen er ensartet. Tilsæt olivenolie, mens blenderen er i gang, indtil dippen opnår en lækker, tyk konsistens. Grill eller rist pitabrødene. Skær dem herefter i stave eller i trekanter og servér.